Din indkøbskurv

Total: 0,00 DKK

Besøg Sport24Outlet.dk
 

Har du brug for hjælp fra Kundeservice?

 

Herunder har vi samlet og besvaret de spørgsmål, som vi får stillet oftest. Så mangler du

svar på et spørgsmål, så beder vi dig kigge listen igennem hurtigt, før du sender os en mail.

Klik på en hovedkategori. Derefter klikker du på et spørgsmål, og så vil svaret automatisk komme frem.


SÅDAN HANDLER DU HOS sport24outlet.dk

  • Hvordan handler jeg på sport24outlet.dk?

    Vælg den kategori du ønsker at søge i.

     

    Klik på det produkt du ønsker at købe.

     

    Vælg størrelse og/eller farve samt det antal du ønsker at lægge i indkøbskurven.

     

    Vælg næste kategori du ønsker at shoppe i og fortsæt som tidligere.

     

    Vælg ”Gå til kassen” for at se dine udvalgte varer. Her kan du redigere din ordre (ændre antal – husk at klikke på ”Opdater”-knappen til højre for feltet, der angiver antal pr. vare - og evt. fjerne varer fra indkøbskurven).

     

    Vælg ”Shop videre”, hvis du ønsker dette, eller vælg ”Gå til kassen” og du vil blive guidet gennem betalingsforløbet indtil købet er afsluttet.

  • Modtager jeg en ordrebekræftelse efter køb?

    Umiddelbart efter du har foretaget købet, vil du modtage en ordrebekræftelse på din mail adresse. Vær derfor omhyggelig med at skrive din mail adresse korrekt.

     

    Af ordrebekræftelsen fremgår varer, beløb, ordrenummer m.m. Gem altid denne.

  • Hvordan vises priserne?

    sport24outlet.dk præsenterer vi varerne med en før-pris, en rabat på 50% og en visning af Din Sport 24 Outlet pris, som viser, hvad varen koster ved køb hos os. Shopprisen er ikke en tilbudspris, men den pris du kan erhverve varen til ved køb hos sport24outlet.dk.

     

    Alle priser angives i danske kroner (DKK) inkl. 25% moms.

  • Kan jeg ændre min ordre efter ordreafgivelse?

    Kan jeg ændre/tilføje/annullere min ordre?

     

    Hvis ordren allerede er pakket, er ændringer og/eller tilføjelser desværre ikke muligt. Vi pakker dog hele dagen, og hvis din ordre ikke er pakket, kan vi godt ændre i den. Hvis du har ændringer til en ordre, bedes du hurtigst muligt efter ordreafgivelse kontakte vores kundeservice på tlf. (+45) 30 21 38 60, så vi kan undersøge, om det er muligt at ændre ordren.

  • Er jeg dårligere stillet ved at handle på nettet?

    Rent faktisk er man ofte bedre stillet ved at handle i vores shop på nettet end i en almindelig butik. Vi er en E-mærket virksomhed, hvilket betyder, at vi kan tilbyde dig som kunde en skærpet sikkerhed og forbrugerservice.


    Læs eventuelt mere om dette nedenfor og/eller ved at klikke på E-mærket på siden.

  • Har I en butik?

    Ja, vi har 20 SPORT 24 OUTLET-butikker i følgende byer: Esbjerg, Fredericia, Herning, Holstebro, Kolding, Odder, Randers, Silkeborg, Sønderborg, Vejen, Viborg, Ålborg, Århus N, Århus C (Telefontorvet), Viby J, Aabenraa, Horsens,Vejle, Vojens og Haderslev; og der er flere på vej. 

  • Udsolgte varer?

    Du er altid velkommen til at sende os en forespørgsel via kundeservice@sport24outlet.dk eller ringe til os på telefon nr. (+45) 30 21 38 60.

  • Jeg er under 18 år; kan jeg så handle på sport24outlet.dk?

    Det kan du desværre ikke, da man iht. dansk lovgivning skal være min. 18 år for at indgå en aftale.

SÅDAN FINDER DU DEN RIGTIGE STØRRELSE

  • Hvordan finder jeg den rigtige skostørrelse?

    Gå ind på den sko, du ønsker at købe og klik på linket til højre for størrelserne "I tvivl om størrelsen?". Her kan du se en OMREGNINGSTABEL til europæiske størrelser samt skoens indvendige mål i mm. Har du brug for yderligere vejledning, kan du vælge SÅDAN MÅLER DU DIN FOD.

     

    Klik på det grønne X i øverste højre hjørne af guiden for at lukke størrelsesguiden igen.

     

    BEMÆRK! Vores størrelsesguides er vejledende. Prøv altid skoene på, inden du tager dem i brug. 

  • Hvordan finder jeg den rigtige størrelse på børnetøj?

    Gå ind på den vare, du ønsker at købe og klik på linket til højre for størrelserne "I tvivl om størrelsen?". Her kan du se, hvad størrelserne cirka svarer til i alder.  

     

    Klik på det grønne X i øverste højre hjørne af guiden for at lukke størrelsesguiden igen.

     

    BEMÆRK! Vores størrelsesguides er vejledende. Prøv altid tøjet på, inden det tages i brug. 

LEVERING

  • Hvornår kan jeg forvente at modtage mine varer med posten?

    Ordren leveres indenfor 1-3 hverdage fra ordreafgivelse. Alle varer sendes med Post Danmark.

  • Hvordan bliver mine varer sendt?

    Alle varer sendes med Post Danmark.

  • Hvor til leveres min ordre?

    Du kan vælge at få din ordre leveret til din privatadresse eller til din arbejdsplads.

  • Hvordan foregår levering til min privatadresse?

    Din pakke vil blive leveret til din bopæl. Er du ikke hjemme, når pakkeposten kommer, vil du modtage en

    SMS og en e-mail, der informerer om, at din pakke kan afhentes inden for de næste 7 dage på det oplyste

    udleveringssted. Ved afhentning på udleveringsstedet, skal du medbringe pakkenummeret, som fremgår af SMS'en

    og e-mailen, og ID for at få pakken udleveret.

     

    Levering vil som regel finde sted 1 - 3 hverdage efter din bestilling. Prisen for leveringen er 45 DKK.

     

    Køber du varer på sport24outlet.dk for min. 300 DKK leveres varerne fragtfrit.

     

    Det er muligt at følge pakken via Track din ordre.  

  • Hvordan foregår levering til min arbejdsplads?

    Hvis du normalvis ikke er hjemme i dagtimerne, anbefaler vi, at du får din ordre sendt til dit arbejde, så der altid er nogen til at modtage din pakke. Det er naturligvis vigtigt, at du sikrer, at levering til arbejdspladsen er forenelig med din arbejdsplads politik.

     

    Din pakke vil blive leveret til din arbejdsplads. Du skal blot angive navn og adresse på din arbejdsplads samt virksomhedens CVR-nr.

     

    Varerne leveres som regel 1 - 3 hverdage efter din bestilling. Prisen for denne leveringsmåde er 29 DKK.

     

    Ved køb for minimum 300 DKK på sport24outlet.dk leveres varerne fragtfrit.

     

    Det er muligt at følge pakken via Track din ordre.

  • Kan jeg tracke min ordre?

    Alle ordrer får et track-and-trace nummer, som du kan slå op på vores webshop. Vælg linket ”Kundeservice” øverst på shoppen og vælg dernæst ”Track din ordre” nederst i menuen til venstre, eller klik her.

     

    Vær opmærksom på, at der kan gå 36 timer, før pakken registreres hos Post Danmark.

  • Hvad koster forsendelsen?

    Levering til din privatadresse (Post Danmark) 45 DKK.

    Levering til din arbejdsplads (Post Danmark) 29 DKK.

     

    Fri levering allerede ved køb for 300 DKK.

  • Bliver de varer, jeg bestiller, altid leveret?

    Ja, de varer, du ser på webshoppen, er dem, vi har på lager. Hvis en vare bliver udsolgt, fjernes den automatisk fra webshoppen.

     

    Skulle du være så uheldig, at en vare/størrelse bliver udsolgt, efter du har lagt den i din indkøbskurv, men inden du får gennemført betalingen, bliver du hurtigst muligt kontaktet af vores kundeservice.

     

    sport24outlet.dk tager forbehold for taste-, system- og optællingsfejl.

  • Hvornår behandler I min ordre?

    Hvis du laver din ordre på en hverdag før kl. 12:00, bliver din ordre afsendt samme dag, og herefter lover Post Danmark 97% chance for dag til dag levering.

     

    Laver du din ordre efter kl. 12:00 eller i weekenden, bliver din ordre sendt den næstkommende hverdag.

  • Kan I lægge min pakke på et aftalt sted?

    Det kan vi desværre ikke. Vi sender alle pakker med Post Danmark, og vi kan derfor kun levere til den angivne adresse uden individuel aftale.

  • Jeg har glemt at hente min pakke på posthuset - hvad sker der så?

    Skulle du have glemt at hente din pakke på posthuset, returneres pakken til os. I sådanne tilfælde pålægges du et gebyr på 50 DKK til dækning af returfragt og håndteringsomkostninger.

     

    Uafhentede varer omfattes ikke af fortrydelsesretten.

  • Til hvilke lande leverer sport24outlet.dk?

    sport24outlet.dk leverer pt. kun til adresser i Danmark.

     

    Please note: We deliver only to mainland Denmark.

    sport24outlet.dk does not deliver to any other countries incl. Greenland and Faroe Island. 

BETALING

  • Hvordan betaler jeg?

    Når du er færdig med at handle og har klikket på "Ja tak, gå til kassen", får du vist en oversigt over, hvilke varer du har bestilt samt den samlede pris. Når du vælger "Gå til kassen", bliver du ført til en sikker server hos DIBS, hvor du skal indtaste følgende:

     

    -  Korttype

    -  Kreditkortnummer

    -  Udløbsdato

    -  Kontrolcifre

     

    Såfremt du ikke udfylder disse felter korrekt, kan sport24outlet.dk ikke gennemføre din ordre. Herefter vælger du "Godkend". Beløbet trækkes først på din konto, når ordren sendes fra vores lager. Så snart vi har modtaget din ordre, modtager du en bestillingsbekræftelse fra os i din indbakke.

  • Hvornår trækker I pengene?

    Pengene vil tidligst blive trukket, når varerne er afsendt fra vores lager. Er der en del-levering på din ordre, vil pengene først blive trukket, når den sidste del af ordren er sendt.

  • Hvilke leveringsomkostninger er der?

    Der lægges et fragtgebyr på alle ordrer til privatlevering uanset mængde på 45 DKK. Du har også muligheden for at få din ordre leveret til din arbejdsplads for kun 29 DKK. 

     

    Ved køb for minimum 300 DKK er forsendelsen fragtfri.

  • Hvilke betalingskort kan jeg benytte?

    Hos sport24outlet.dk kan du betale med:

     

    Dankort

    VISA Dankort

    MasterCard

    AmericanExpress

    Maestro

    VISA

    JCB

     

    Gennem samarbejde med NETZ, der tidligere hed PBS, sikrer vi dig et trygt og sikkert køb.

     

    Alle transaktioner er gebyrfrie! Der trækkes ikke betalingsgebyr for betaling med kort over nettet.

     

    Alle priser på siden er inklusiv moms (25%).

  • Jeg har ikke kreditkort, kan jeg handle alligevel?

    Du kan desværre ikke handle på shoppen uden kreditkort.

  • Hvordan er det med sikkerheden på nettet?

    sport24outlet.dk er en E-mærket certificeret butik. Alle informationer er krypterede og kan på INGEN måde læses af andre. Det er kun PBS/NETZ der kan læse disse data. 

     

    Læs eventuelt mere om dette ved at klikke på E-mærket øverst på forsiden og/eller på Forbrugerrådets hjemmeside fbr.dk og/eller på Forbrugerombudsmandens hjemmeside net-tjek.dk.

  • Hvad gør jeg, hvis der opstår tekniske problemer på webshoppen?

    Hvis du, mod forventning, skulle opleve tekniske problemer på webshoppen, er du meget velkommen til at kontakte os på kundeservice@sport24outlet.dk.

RETURNERING

  • Hvordan sender jeg varer retur?

    Reklamationer

    Ifølge købeloven har du 2 års reklamationsret. Så skulle du være uheldig og have modtaget en reklamationsberettiget vare, bedes du kontakte vores kundeservice  pr. e-mail på adressen kundeservice@sport24outlet.dk eller på telefon nr. (+45) 30 21 38 60.

     

    Ombytning / returnering

    Hos os har du 30 dages fuld returret fra modtagelsesdatoen. Så hvis du kom til at vælge en forkert størrelse, eller hvis varen ikke lever op til dine forventninger, bedes du udfylde vores returformular, klikke på Print nederst på formularen og sende den til os sammen med returvaren.


    Pakken bedes du sende til:

    SPORT24OUTLET.DK - WEB RETUR
    Stagehøjvej 22
    8600 Silkeborg

     

    Vær opmærksom på, at du selv skal betale returfragten.

     

    Ved returnering af hele ordren refunderes den fragt, som evt. er betalt til sport24outlet.dk, men ikke din udgift til at sende ordren retur.

  • Jeg har fået leveret en forkert vare, hvad gør jeg så?

    Vi beklager meget, hvis vi er kommet til at sende dig en forkert vare, eller hvis der mangler en del af din ordre. I så fald beder vi dig kontakte kundeservice (husk at have dit ordrenummer klar), og vi vil selvfølgelig undersøge sagen snarest.

     

    Hvis vi har sendt noget forkert, godtgør vi selvfølgelig returfragten.

  • Hvordan får jeg mine penge tilbage, hvis jeg har fortrudt købet?

    Hvis du har fortrudt købet, kan du selvfølgelig få dine penge tilbage. Hos sport24outlet.dk har du 30 dages fuld returret, regnet fra den dato du har modtaget dine varer. Du skal blot udfylde returformularen, vælge ”Print” nederst og returnere formularen sammen med varen til os. Hvis du angiver dit registrerings- og kontonr. på returformularen, får du dine penge tilbage indenfor 7 dage.

    Du kan også få pengene tilbage i en af vores fysiske butikker. Husk blot at medbringe fakturaen som kvittering.

     

    Bemærk: Det er ikke muligt at få pengene udbetalt for varer, der er  betalt med gavekort eller tilgodebevis.

     

  • Kan jeg returnere / ombytte mine varer til / i jeres fysiske SPORT 24 OUTLET-butikker?

    Ja, du har som kunde hos sport24outlet.dk også mulighed for at bytte dine varer eller få pengene tilbage i vores 20 SPORT 24 OUTLET-butikker mod fremvisning af kvittering. Har du købt varerne hos os på nettet, og vil du bytte i en af vores fysiske butikker, så vær opmærksom på, at din faktura fungerer som din kvittering. Denne bedes afleveret til butikken som dokumentation.

     

    Hvis du fortryder dit køb, skal du returnere varen i samme stand som du modtog den. Dvs. varer, skoæsker, mærkater og hængere skal være intakte.

     

    BEMÆRK: Det er ikke muligt at få pengene udbetalt for varer, der er  betalt med gavekort eller tilgodebevis.

  • Hvordan kan jeg komme i kontakt med jer?

    Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon (+45) 30 21 38 60. Vi sidder klar ved telefonerne mandag - torsdag fra kl. 9 - 16 og fredag fra kl. 9 - 15.30.

     

    Du er ligeledes altid velkommen til at skrive til os på mail-adressen  kundeservice@sport24outlet.dk.

SIKKERHED

  • Hvordan er det med sikkerheden på nettet?

    sport24outlet.dk er en E-mærket certificeret butik. Alle informationer er krypterede og kan på INGEN måde læses af andre. 

     

    Læs eventuelt mere om dette ved at klikke på E-mærket øverst på forsiden, eller find flere relevante informationer på Forbrugerrådets hjemmeside fbr.dk eller på Forbrugerombudsmandens hjemmeside net-tjek.dk.

MINE INDSTILLINGER

  • Jeg har glemt mit kodeord - hvad gør jeg så?

    Har du glemt dit kodeord, skal du under "Log ind" bare klikke på linket "Glemt dit kodeord?" til højre for feltet, hvor kodeordet skal indtastes, så sender vi dig straks en e-mail med et nyt kodeord.

  • Jeg har fået ny adresse, hvordan ændrer jeg den i "Mine indstillinger"?

    Klik på "Min konto" aller øverst på siden og vælg "Indstillinger". Klik derefter på "Rediger adresser" og  vælg "Tilføj ny adresse" til højre på siden. Du kan nu indtaste den nye adresse. Husk at angive, om den nye adresse skal være betalings- og / eller leveringsadresse. Klik til sidst på knappen "Gem adresse", og dine nye oplysninger vil blive gemt.

  • Hvordan ændrer jeg mit telefonnr.?

    Klik på "Min konto" aller øverst på siden og vælg "Indstillinger". Klik derefter på "Rediger adresser" og  vælg "Rediger adresser". Indtast din nye telefonnummer og klik til sidst på knappen "Gem adresse", og dit nye telefonnummer vil blive gemt.

  • Hvordan afmelder jeg nyhedsbreve?

    Klik på "Min konto" aller øverst på siden og vælg "Indstillinger". Klik derefter på "Rediger" under teksten NYHEDSBREVE. Fjern markeringen ud for det pågældende nyhedsbrev og klik til sidst på knappen "Gem". Du vil nu modtage en bekræftelse på afmeldingen pr. e-mail.

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

  • Har I et katalog?

    Nej, vi har ingen kataloger, men der bliver hver uge indrykket en helsides annonce i de lokale ugeaviser, hvor SPORT 24 OUTLET-butikkerne ligger. Tilbuddene gælder ikke for sport24outlet.dk.

  • Farver

    Vi er meget omhyggelig med at tage farvetro fotos af alle produkterne i vores shop, men vi kan ikke garantere, at farverne, du ser på din skærm, er nøjagtigt de farver, som varerne har, da farvegengivelsen afhænger af indstillingerne på din computer.

  • Force majeure

    I tilfælde af force majeure bortfalder sport24outlet.dk's forpligtelser, og er force majeure perioden længere end to måneder, har både du som kunde og sport24outlet.dk ret til at ophæve aftalen uden pligt til at betale erstatning.

     

    Med force majeure menes blandt andet strejker, sygdom hos medarbejdere, transportforstyrrelser, import- / eksportforbud, uanset om dette forekommer hos os eller vores (under-)leverandører.

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER

  • Hvilke informationer kan jeg hente om virksomheden sport24outlet.dk?

    □      SPORT 24 A/S

    □      CVR nr. 33506813

    □      Virksomhedsejer: Henrik Bruun

    □      Stagehøjvej 22, 8600 Silkeborg

    □      E-mail: kundeservice@sport24outlet.dk

    □      Telefonnummer: (+45) 30 21 30 00

    □      Etableringsår: 2011

KONTAKT KUNDESERVICE

  • Hvordan kommer jeg i kontakt med en kundeservicemedarbejer hos sport24outlet.dk?

    Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på e-mail: kundeservice@sport24outlet.dk eller telefon nr. (+45) 30 21 38 60. Kundeservice er åben mandag - torsdag fra kl. 9 - 16 og fredag fra kl. 9 - 15.30.

     

    Vi besvarer mails indenfor 24 timer i hverdagen. sport24outlet.dk er en e-mærket netbutik. Når du handler på e-mærkede netbutikker har du altid adgang til e-handelsfondens forbruger hotline.

  • Kan jeg sende en forespørgsel på en vare?

    Du kan altid sende os en forespørgsel via kundeservice@sport24outlet.dk eller ringe til os på telefon nr. (+45) 30 21 38 60.

ÅBNINGSTIDER

  • Hvornår har jeres kundeservice åbent?

    Kundeservice er åben mandag - torsdag fra kl. 9 - 16 og fredag fra kl. 9 - 15.30.

  • (Udfyldes kun hvis din forespørgsel omhandler et konkret produkt på webshoppen)

* Skal udfyldes

Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål i vores Ofte Stillede Spørgsmål, er du

 

velkommen til at kontakte os telefonisk på       (+45) 30 21 38 60.