spar

50%

hele året rundt

Din indkøbskurv

Total: 0,00 DKK

Væskesystemer

(6 produkter)

/ 30 / Alle

(6 produkter)

/ 30 / Alle
Vi har modtaget din besked, mange tak!
Der skete en fejl, beklager. Prøv igen senere.

Smarte væskesystemer til varme og lange løbeture

Der findes mange forskellige væskesystemer, som er særligt udviklet til løbetræning, hvor en velsiddende pasform er helt essentiel. Særligt i sommervarmen er det vigtigt, at du holder væskebalancen ved lige, når du presser din krop hårdt fysisk. Løber du langt - for eksempel i forbindelse med maratontræning - er væske ligeledes en nødvendighed for at præstere optimalt og undgå dehydrering. Hos SPORT 24 OUTLET finder du derfor altid et godt udvalg af smarte og billige væskesystemer, som gør det nemt at styre væskebalancen under løbetræningen.

 

Vælg det rigtige væskesystem

Når du skal vælge et væskesystem, der passer til dig og dine behov, er der særlig to typer som dominerer markedet.

 

Klassisk væskesystem omkring hofterne

Det ene er det klassiske bælte med plads til én eller flere små drikkeflasker. Hvis der er flere flasker, er de typisk placeret rundt på bæltet, så vægten er jævnt fordelt. Derudover er modellerne designet med en form for spænde, der tillader en optimal justering af størrelsen, så pasformen bliver helt perfekt. Denne type væskesystem skal nemlig sidde godt fast omkring hofterne, så du ikke generes af hoppende og gyngende drikkeflasker under løbetræningen.

 

Nogle af modellerne er desuden forsynet med en lille lynlåslomme, som giver mulighed for praktisk og sikker opbevaring af dine nøgler, musikafspiller, energigel eller lignende smågenstande.

 

Praktisk væskesystem på ryggen

Det andet væskesystem, som er blevet et fantastisk populært alternativ til det klassiske bælte, er de små, tætsiddende rygsække med plads til en væskeblære. Fra væskeblæren fører en slange vandet frem til et mundstykke, så du nemt kan smådrikke undervejs, uden at du bliver forstyrret væsentligt i løbetræningen. At væsken - og dermed vægten - er placeret på ryggen, reducerer effektivt gener og irritation fra hoppende drikkeflasker og er således en rigtig god løsning, hvis du ikke kan forliges med et bælte.

 

Vælger du et væskesystem til ryggen, er det vigtigt at vælge en model med behagelige og velsiddende skulderstropper, som tilbyder gode muligheder for justering og tilpasning. Det sikrer, at rygsækken får en tætsiddende pasform og dermed bevæger sig mindst muligt under løbetræningen. Ofte er modellerne designet med små, praktiske rum og lommer, som gør det muligt for dig at medbringe forskellige små fornødenheder.

 

Billige væskesystemer til motionister

Selvom du ikke løber på højt plan, kan et smart væskesystem være en stor fordel og effektivt være med til at hjælpe dig igennem løbetræningen på de varme dage. På SPORT24OUTLET.DK finder du altid et godt udvalg af billige væskesystemer i god kvalitet. Du sparer således hele 50% og får tilmed leveret dit nye væskesystem allerede inden for kun 1-2 hverdage. Du kan altså roligt vælge din favoritmodel her på webshoppen og blive helt klar til de varme og lange løbeture. Når du handler online hos SPORT 24 OUTLET, har du desuden 30 dages fuld returret - også med mulighed for at bytte i de fysiske butikker.

OM BRUG AF COOKIES

Hjemmesiden bruger Cookies.
Cookies er nødvendige for at få hjemmensiden til at fungere. De er helt uskadelige og standard på de fleste webshops i dag.
Cookies på denne hjemmeside anvendes primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik venligst på Læs mere om Cookies.